wimcipersi

GENVEJE

Disse danner små rum, som indrammer forskellige materialer og genstande som industrielle installationstavler og transportbånd, en stemningsfuld lyssætning og 3D printede skulpturelle objekter. Det er værker, der både er umiddelbart underholdende, farverige og tilgængelige, men samtidigt giver lyst til nøjere fordybelse og eftertanke.

Gave fra Georgia O'Keefe. I forbindelse med udstillingen er udgivet en bog med samme titel som udstillingen, med Mikkel Bogh som eneforfatter. Den kan ses til og med den 15.

GENVEJE - I 1997 blev han Ridder af Dannebrog. Udgangspunktet for malerierne er personlige læsninger af skønlitterære mesterværker, som Jesper Christiansen forener med indtryk og tanker fra nær og fjern.

Et festligt optog af spraglede gøglere og klovne, i selskab med en person, der umiskendeligt ligner Storm selv, vandrer af sted i et begravelsesoptog. Optoget er farverigt og festligt, men baggrunden er sort og dyster. Som i flere af Storms cirkusbilleder ses det muntre side om side med det melankolske og sørgmodige. Klovne og cirkus var hele livet igennem et af de motiver, han søgte tilbage til og brugte — såvel i tegninger som i malerier. Helt fra det første egentlige cirkusmaleri Lola fra 1912 til dette sidste værk fra 1949. Runde, lidt karikerede personer, stærke farver, mange detaljer, underfundig humor, stilmæssigt meget lig hans tegneserier og malet ud fra en tydelig idé. Det er værker, der både er umiddelbart underholdende, farverige og tilgængelige, men samtidigt giver lyst til nøjere fordybelse og eftertanke. Storm malede ikke meget i forhold til hans gigantiske produktion af tegninger. Dog er disse relativt få malerier fortrinlige tidsbilleder og en god kilde til at se, hvorledes Storm var inspireret og påvirket af de kunstnere og den kunst, han mødte på sin vej hele livet igennem. For selv om de ikoniske værker virker umiskendeligt Stormske, har han, inden han fandt ro i denne stil, været vidt og bredt omkring inden for mange stilarter. Uskolet og vedholdende Storm P. Malerierne var ikke så let tilgængelige som de massereproducerede tegninger og serier. Ganske vist deltog han på flere udstillinger - den første i 1909 i Ole Haslunds Kælder - men det var ikke den brede befolkning, der havde deres gang i gallerierne og på udstillingsstederne. Storm var autodidakt som kunstner. Han overvejede i sin ungdom at søge ind på Kunstakademiet, men vennen arkitekten og kunstneren Thorvald Bindesbøll frarådede ham det med begrundelsen, at han ville miste sit talent, hvis han lærte noget. Så han lod være, og fortsatte med at male på sin egen uspolerede måde. Det, der i bred forstand kendetegner Storms malerier, er en intuitiv og fandenivoldsk tilgang til både materialer, motiver og stilarter. Hans mangel på skoling eller dannelse udi malerkunsten bevirkede, at han ramte nogle tendenser i sin tid, der netop var startet som et oprør mod, og afstandstagen fra akademikunsten. Storms naturtalent gav ham en særlig sans for farver og farvesammensætning, hvilket gennemsyrer værkerne. Billedets helhed synes at være det essentielle, og vejen derhen skal ikke være alt for lang. Genrer, stilarter og teknik flyder sammen, hvorfor det også er svært at tale om malerierne som en isoleret gruppe, da akvarellerne og malerierne ofte udgør to sider af samme sag, og de samme motiver og stilarter findes begge steder. Han kunne sagtens male et maleri på papir, og tegne en tegning på lærred. Inspiration fra samtidige kunstnere Det er tydeligt hvilke kunstnere, der har haft stor betydning for Storm og hvilke, der har været idealbillede for ham på givne tidspunkter, for man ser klart deres påvirkning i malerierne. Ikke at han direkte kopierer andre kunstnere, man han låner og fortolker og bruger stilarterne på sin egen måde. Edvard Munch var et stort forbillede og med ham fik Storm øjnene op for ekspressionismen. Malerierne fra opholdene i Paris i starten af århundredet viser en klar fascination af kunstneren Henri Toulouse-Lautrec. Storms malerier fra denne periode emmer af parisisk bohemestemning, med kabaretter, prostituerede og Seinemotiver gengivet i et grønt absintskær. Det er også her cirkusmotiverne begynder at finde vej til lærrederne. Moulin Rouge fra 1909 54,0 x 64,5 cm En særlig vigtig inspiration for Storm var den svenske kunstner Ivar Arosenius, hvis værker Storm stiftede bekendtskab med gennem svenske tidsskrifter allerede i 1905. Arosenius´ værker er sælsomme akvareller, ofte med både religiøse, groft satiriske og erotiske undertoner. Motiverne er beske og satiriske, men samtidig eventyrlige og smukt udførte. Fra Arosenius får Storm også ideen til at lade sine figurer optræde som løsrevet fra virkeligheden, i mere symbolske omgivelser. Eksempelvis bliver Storms vagabonder med tiden taget ud af deres pjaltede og socialrealistiske elendighed og sat ind i en mere symbolsk kontekst, hvor de ophøjes og nærmest idylliseres til underfundige vismænd. Den belgiske maler James Ensor ses som forbillede i Storms malerier i tiden under 1. Modsat den poetiske Arosenius er Ensors værker mere ekspressive i skildringen af døden, det forgængelige og bizarre. Ensors helvedesskildringer og det grotesk forvrængede fascinerede Storm, og værkernes dystre motiver passede til Storms syn på tilværelsen på dette tidspunkt. Også den modernistiske kunst kommer til at optage Storm, og han lader sig inspirere af kunstnere som Kandinsky, Klee og Kokoschka og eksperimenterer med det moderne maleri. Han bliver tilknyttet Der Sturm og kommer til at udstille sammen med datidens store ekspressionister. Der Sturm var et tysk tidsskrift for ekspressionistisk kunst, og betegnelsen blev generelt anvendt for den moderne kunst i Tyskland. Men selvom Storm lidenskabeligt kaster sig ud i den modernistiske malerkunst, og vinder bred anerkendelse for sin kunst, bliver det kun for en begrænset periode. Modernismens formsprog lader sig ikke så let forene med det, der for alvor udgjorde hans virke — satiren. Og netop denne splittelse mellem arbejdet som bladtegner og billedkunstner gør, at han i starten af 1920´erne frasiger sig den moderne kunst og koncentrerer sig om bladtegneriet. Maleriet bliver lagt på hylden, dog ikke glemt. Men Storms tilgang til lærrederne, bliver en anden. Han maler sjældnere og værkerne er ikke form eksperimentelle på samme måde mere. Han finder sin ro og sikre stil i de sene år i de værker, der sidenhen bliver hans mest kendte. Du kan se flere malerier i Gårdsangeren fra 1941 42,0 x 36,5 cm Fotografi af Storm P. Formentlig fra starten af 1940erne. Tilbage til naturen 44,2 x 54,7 cm fra 1945. Maleriet Klovens begravelse 52,0 x 59,5 cm stod ufærdigt tilbage på staffeliet den dag Storm P. Cirque Médrano var navnet på et berømt Cirkus i datidens Paris. Inspirationen til pigen menes at være en tysk sangerinde, Lola Herbert, der optrådte på Scala i sommeren 1912. Kultur 68 x 53,4 fra 1908 Sommerfuglen 172 x 206 mm fra ca. Combat du Boxe 235 x 290 mm fra ca.